Den enkleste måde at lave en have på er at så græs på den del af grunden, der bliver til overs, når hus, terrasse og indkørsel er placeret. Eventuelt plantes en hæk mod naboen – færdigt arbejde! Der er nogle, der nøjes med det.

Hvis man vil have mere ud af sin have, har man en masse “byggeklodser” til rådighed. De levende: buske, træer, stauder og løgplanter m.m., som kan kombineres på utallige måder sammen med dem af fast materiale: skærmvægge, pergolaer og hegn.

Markante byggeklodser er både kæmpe-stenbræk, elefantgræs og fjeldribs (som hæk).

Til at bygge en have op benyttes helt forenklet hæk (oftest træagtige planter), træer, buske, stauder og løgplanter. Noget er der både sommer og vinter, andet forsvinder fra jordens overflade en del af året. Klassifikationen er botanisk og fremgår af den tilgængelige havelitteratur.

Men man kunne f.eks. også beskrive planterne ud fra deres egnethed til forskellige typer af “byggeklodser” – som en supplerende klassifikation til den botaniske. Visse planter er gode til at danne de ydre rammer med. Nogle planter kan med fordel benyttes til at opdele haven i forskellige rum, mens andre er bedre egnet til udsmykningen. Nogle vinder ved at optræde i store flader, mens andre helst skal placeres solitært. En opdeling efter disse egenskaber går på tværs af den gængse klassifikation, men kan være oplagt og spændende for mange haveejere.

Nogle stauder, bregner, græsser m.m. egner sig til at danne lækroge eller rum i haven, lige så godt som de traditionelt anvendte buske. Eksempler herpå kan være følgende:

Stauder: fjerbusk Aruncus, kæmpeslør Crambe cordifolia, rød hjortetrøst Eupatorium purpureum, pilebladet solsikke Helianthus salicifolius, kongelys Verbascum bombyciferumnNøkketunge Ligularia dentata, askbrandbæger Ligularia przewalskii, fjervalmue Macleya cordata samt bronceblad Rodgersia og parasolblad Astilboides tabularis. Der er tale om store, kraftige stauder, der kan stå enkeltvis eller i grupper, og som har en højde fra 1 meter og opefter. Planternes form og kravene til lys er vidt forskellige, så der skulle være mulighed for at finde den rette plante til det ønskede sted.

Græsser: elefantgræs Miscanthus sinensis, sort bambus Sinarundinaria nitida, gul bambus Thamnocalamus spathaceus, som alle har en højde fra 1 m og opefter.

Bregnermangeløv Dryopteris filix-mas, strudsvingebregne Matteuccia struthiopteris og M. pensylvanica, som alle er kraftige, markante bregner.

Andre planter kan anvendes som lettere , gennemsigtige “gardiner”, der tydeligt markerer en adskillelse, men delvis forhindrer indblik. Det kan f.eks. være høstanamone Anmone japonica, sølvlys Cimicifuga, violfrøstjerne Thalictrum delavayi.

En særlig gruppe er de, der kan give en skulpturel virkning på en udvalgt plads, f.eks. palmelilje Yucca filamentosa, rød hjortetrøst Eupatorium purpureum, troldhassel Corylus avellana ’Contorta’, buksbom Buxus.

Som eksempler på planter, der understøtter de toneangivende, tænker jeg først og fremmest på alle bunddækkeplanterne.

I bedømmelsen af hvilke planter, der egner sig til et givent sted, bør planternes karakter om vinteren tages i betragtning. Det gælder især de træagtige planter, hvis gitterværk af grene kan have mange fine virkninger, når de er dækket af frostkrystaller eller er våde efter en regnbyge. Sådanne planter bør udnyttes, så man kan se dem indefra og glæde sig over dem i vinterhalvåret. En tætklippet hæk af lærk vil være et fint eksempel på en plante med en stor rigdom i sin fremtræden året rundt. Tilsvarende med troldhassel, som med de snoede grene vil være meget smuk med sne på.

Nogle af mine venner er netop flyttet til en meget dejlig have i Sønderjylland, der vender ud mod eng og skov. Der er ingen hæk mod engen, måske fordi en række store træer, der afgrænser engen, i forvejen danner en visuel adskillelse. Mine venner vil gerne have en hæk, fordi de ønsker haven fysisk afgrænset, så de kan gå ugenert i den om sommeren (engen fungerer som grønt område for bebyggelsen). I dette tilfælde vil jeg anbefale dem en hæk, der “forsvinder” om vinteren, så de på denne årstid kan nyde det meget smukke kik ned over engen med skoven i baggrunden. Det kunne være en hæk af fjerbusk Aruncus dioicus, som er en kraftig, busklignende staude. Den vil danne en robust og helt tæt hæk, der forsvinder fra jordens overflade om vinteren. En anden mulighed er lærk Larix kaempferi, som hurtigt danner en høj hæk, let og lys om sommeren og med det fine grenværk om vinteren, som ikke er mere tæt, end at det giver mulighed for udsyn. Men fjerbusken giver den mest raffinerede løsning.

Similar Posts

Skriv et svar