Den dovne have er det sted, hvor man rekreerer sig selv i den sparsomme fritid. Den er det sted, hvor man efter endt arbejdsdag kan smide sig i hængekøjen eller en god stol uden dårlig samvittighed. Selvfølgelig har man noget dejligt at se på, mens man nyder en passende drik og mærker sjælen falde på plads. Der er ingen grund til at have dårlig samvittighed over, at man ikke allerede ligger med enden i vejret og hiver ukrudt op, for det ukrudt der er, falder ikke i øjnene. Alt omkring én ånder fred og ro. Utopi? Nej, men det kræver planlægning og omtanke.

Hvem kender ikke til frustrerede udtalelser fra haveejere om, at nu gider de snart ikke mere det med haven. Det er besværligt og tidskrævende, indfrier sjældent forventningerne, ukrudtet tager magten, næh – så hellere lægge det hele ud i græs, det er da nogenlunde til at overskue! At dét skulle blive lettere er vist lidt af en myte. Græs kræver også pleje! Ét er dog sikkert – haven bliver næppe mere spændende.

Hos mange virker det, som om havens vedligeholdelse er et nødvendigt onde. Nogle opfatter deres egen have som værende så kedelig, at de ikke er spor motiveret til at holde den. Andre er måske påvirket af naboernes forventninger til, hvad der er ordentligt og pænt. Nok er haven boligens ansigt udadtil, men hvorvidt en have (forhave) er pæn er ikke nødvendigvis betinget af, at der ikke er en smule ukrudt at øjne. De mest kunstfærdige haver/forhaver med skuffet bar jord mellem planterne hele sommeren er efter min mening noget af det mest dødkedelige.

Inden man starter er det vigtigt at gøre sig klart, hvad der er familiens/haveejernes ambitionsniveau. Det kan ikke nytte at ønske sig et slot, hvis man kun har overskud til at holde en hytte. Bliver udgangspunktet forkert, hænger man på den. Uanset om der er tale om en have, man har haft i flere år, eller man starter med en ny, er det en god idé at søge rådgivning hos en havearkitekt eller havekonsulent. Denne kan være med til at få sat haveejernes ideer sammen til en helhed og få dem illustreret, samt give rådgivning med hensyn til plantevalg.

Drejer det sig om at få lavet en have, der mere eller mindre kan passe sig selv, er det særlig væsentligt at få valgt en plan for haven, der er enkel, samt at vælge karaktergivende og robuste planter. Hvis f.eks. haveejerne er på ferie i flere uger hver sommer, skal planterne kunne tåle tørke og være stærke i deres opbygning, så haven ikke ligner en samling slatne klude, når ejerne kommer hjem. For at undgå ukrudt bør alle bede – også under buske og træer – tilplantes med bunddækkende planter. Vælges de rigtige, har ukrudtet ikke mange chancer.

Nogle eksempler på bede

– som efter mine egne erfaringer stort set passer sig selv:
Buskadset mod adgangsvejen
som består af blomstrende buske i forsommeren (f.eks. Forsythia, Weigela, Philadelphus, Kolkwitzia amabilis, Amelancier Laevis m.m.): underplantet med Vinca samt krokus og påskeliljer opnås et tidligt blomsterflor før buskene folder sig ud. Forsythiaens gule blomster står fint til Vincaens blå, og når påskeliljerne er færdige, lukker buskene, så man slipper for at se på påskeliljernes gule blade. På skyggesiden af buskadset kan indplantes grupper af Hosta. Vedligeholdelsen indskrænker sig til en årlig moderat beskæring af buskene.

Bedet langs hækken i sydskel

Bedet består af en række Fjerbuske Aruncus og bregner (Mangeløv), som i sommertiden danner en tæt hæk. (Mellem bedet og den egentlige hæk af bøg er der en sti.) Bunddækket består af Vårkærminde Omphalodes Verna samt et væld af påskeliljer. Når påskeliljerne er afblomstret, skyder førstFjerbusk, senere bregnerne hurtigt i vejret. Senere kommer Hostaen frem foran gruppen af bregner. Bedet kulminerer, når rækken af Fjerbusk blomstrer med de elegante cremehvide blomsterstande i over 1½ meters højde. Resten af sommeren er bedet neutralt grønt, men fortsat karaktergivende. Vedligeholdelsen består i at fjerne de få gule blade fra påskeliljerne,hvis de er synlige i kanten.

Akelejer

Akelejebedet ligger som en ø ud i græsset i halvskygge det meste af dagen. Bedet domineres ud over akelejerne af Kærmindesøster Brunnera, Sølvlys Cimicifuga, Kurvebregne Matteuccia, som fra maj og resten af sæsonen danner en stor, sammenhængende, meget frodig grøn kuppel i plænen. I maj måned svæver der en sky af Akelejernes blå og violette blomster over den grønne kuppel. Senere på sommeren står Sølvlys’ cremehvide blomster som elegante perlerækker over det grønne. Bedet er fuldt af Erantis og meget tidlige krokus, som breder sig ved forvildning, og bør derfor kun håndluges. Sættes Kærmindesøster i kanten hele vejen rundt, er problemet med ukrudt dog ude af billedet.

Bunddække under frugtbuske

Under frugtbuskene danner skovjordbær et tæt og uigennemtrængeligt dække, som desuden smager godt! Et godt alternativ til jordbærbedet.

Der findes selvfølgelig en masse andre kombinationer – og plantesammensætningen skal naturligvis tilpasses lys – og jordbundsforhold.

Hvis man giver sig tid til at får etableret sådanne bede, hvor planterne hele tiden afløser hinanden – og er tætte – vil man i løbet af få år få nogle spændende og vedligeholdelsesfri oplevelser. Hvorfor ikke investere i fremtiden – i den dovne have?

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *