Mit kamera har fulgt mig trofast gennem mange år. Da jeg skrev bøger om haveplanlægning (bl.à. Den dovne have, Havens nemme planter), oplevede jeg i høj omgivelserne gennem kameraet og så motiver overalt. Da jeg i nogle år fløj som en del af besætningen af Hjemmeværnets flyvende delinger, var kameraet en væsentlig del af mit udstyr. Selv gylletanke blev interessante set fra oven. Senere er det et forsøg på at indfange noget af naturens væsen, der har drevet mig til at slæbe rundt på kameraet året rundt. Selv i sne og frost har det været tiltrækkende at fotografere, trods stivfrosne fingre og klamme knæ. Mine fotos har især haft fokus på lyset, stilheden og øjeblikket. Lyset, fordi oplevelsen næres af lyset. Stilheden, fordi stemningen af billederne er ro. Øjeblikket, fordi motivet er flygtigt.

De fotos, jeg præsenterer, er som da de blev eksponeret, dvs der er ikke foretaget bearbejdning med Fotoshop el. lign.

I vores sydfranske residens nyder vi ofte synet og lyden af store rovfugle. Trods fuglefobi er jeg fascineret af at fotografere luftens kæmper. Et år stod vi i mindst en time på toppen af en meget høj klippeside i Sydfrankrig, hvor jeg fotograferede gribbe i flugt. Det var nervepirrende, når en grib fløj lige mod én, og telelinsen fik det til at se ud som om, den var ganske nær…