På maleholdet taler vi tit om, at det er svært at ændre vores personlige måde at male på. Vores billeder ligner overhovedet ikke hinandens, hvilket er vores fortræffelige lærer Jørgens fortjeneste. Ofte har vi hver især lyst til at prøve nye veje for at udfordre os selv, men hvor er det svært!

Men nogle gange kommer tilfældet en til hjælp. Ved et uheld kom jeg til at vælge en bøtte grøn acrylfarve ud på et stykke lærred. I stedet for at kassere det, begyndte jeg med en bredere pensel at male med farven på en dejlig fri måde og fik tilført lidt cølinblå i noget af det grønne. Det blandede sig på den smukkeste måde, og resultatet fik derfor lov til at tørre. Få supplerende strøg med oliefarve gjorde, at det alligevel blev til et billede, meget forskelligt fra mine sædvanlige billeder. Nogle gange er det sjovt bare at lege med farverne, bogstavelig talt!

Similar Posts