Den største kompliment til frodigheden i vores have fik vi en sommeraften, da et par, der passerede på stien ud for, stoppede op og beundrede den. Da de blev inviteret inden for til en havevandring, kom det frem, at de selv havde store problemer med jorden.

Mandstro er smuk sammen med hvide roser.

Artiklen kunne også hedde: hvordan man gør en umulig jord brugbar. Da vi overtog vores nuværende have for en del år siden, var størstedelen af haven lagt ud i græsplæne. Den ene tredjedel af denne var gravet op af de tidligere ejere, fordi græsset groede meget dårligt. Min søde og hjælpsomme svigermor, der er tidligere landmandskone, var forfærdet over jordens tilstand, men nænnede ikke at fortælle os, at det kom der vist aldrig nogen have ud af. Det fik hun først fortalt flere år efter – da haven begyndte at ligne noget. Der var meget sand i jorden, og det støvede op med sort jord, når vi lugede. Prøvede vi at grave i den, var den stenhård lidt længere nede – ren al.

Den første sommer var en katastrofe, hvad køkkenhavens udbytte angik – den havde vi ellers ventet os meget af. Den anden sommer fik vi et læs god muldjord kørt på. Det hjalp lidt. Det følgende efterår fik vi foretaget en jordbundsanalyse som viste, at balancen var helt gal, og der blev korrigeret med de nødvendige næringsstoffer i store mængder. Samtidig var vi startet på et firårigt sædskifte, hvilket var godt i teorien, men lidt rodet i praksis, fordi der ikke var faste opdelinger til de forskellige kategorier af grøntsager. Det krævede hvert efterår et større gravearbejde for at få jorden gjort bekvem, fordi vi trådte i hele arealet. Da vi indførte faste bede af nogenlunde samme størrelse og hver især afgrænset af en træramme, blev det hele pludselig meget mere overskueligt, og planterne trivedes bedre.

Bedene er blevet dyrket som højbede, og fordelene er mange. Vi træder aldrig i selve dyrkningsarealet, og jordbearbejdningen er som følge heraf blevet betydelig lettere. Det første år bearbejdede vi jorden i to spadestiks dybde, siden da kun med en let kultivering. Vanding og gødskning bliver kun foretaget, hvor der er brug for det. I løbet af dyrkningssæsonen bliver der gødet almindeligt efter princippet lidt og tit. Når afgrøderne er høstet, bliver jorden kultiveret igennem og tilsået med grønafgrøde, som er med til at påvirke jordstrukturen og binde kvælstoffet i jorden. Derved slipper vi for ukrudtet, som ellers stortrives i sensommeren og det tidlige efterår.

I køkkenhaven bliver nogle af bedene benyttet til skærehave, så her er både til pryd og nytte.

I disse bede består efterårsarbejdet i at dække den nedvisnede grønafgrøde med et tyndt lag groft omsat kompost og brunt jorddække (småkviste, blade o.lign.) . I bedene med de sene afgrøder bliver der lagt et tykt lag kompost og derefter et brunt jorddække. Så kan vi gå vinteren i møde med ro i sindet. Når såtiden nærmer sig, er det blot at rive det brune jorddække

tilside, som i mellemtiden er mere eller mindre formuldet, bearbejde jorden let med kultivatoren, og såningen kan foretages. Et let drys af det brune jorddække efter såningen er en god idé for at mindske fordampningen. I dag har dyrkningsjorden har fået en fin struktur og må vel nærmest betegnes som en letmuldet jord, der er meget nem at håndtere.

Erfaringerne fra køkkenhaven blev overført til den øvrige del af haven. Jorden her var grundlæggende elendig til trods for, at der i følge naboerne var blevet kørt muld ud, da haven blev anlagt. I de eksisterende bede og i buskadset kunne vi naturligvis ikke grave, men måtte nøjes med en mere overfladisk bearbejdning og masser af kompost samt bunddække. Ved nyanlæg af bede har vi derimod gjort det hårde arbejde, gravet dybt og skiftet jorden ud med god jord fra køkkenhaven. Efter plantning afsluttet med kompost. I løbet af efteråret rives bladene ind i buskadset og i samtlige prydbede – når den sidste lugning er foretaget – så der er skabt et godt klima for mikroorganismerne. I dag trives planterne godt – også der, hvor der er der er skovbundsagtig beplantning. Det har været et hårdt arbejde, men har været ulejligheden værd.

Den anvendte kompost består af grønt køkkenaffald og haveaffald, som kan komposteres på flere måder. Både Miljøstyrelsen, kommunerne og renovationsselskaber har udarbejdet pjecer om kompostering og emnet er også behandlet i flere havebøger.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *