Det første  snefald inspirerer til at få kameraet frem, selv når der kun er tale om et let drys. Haven præsenterer sig altid fra en ny siden, når den første sne er faldet, når det hvide drys fremhæver konturer og gyldenbrune farver. Så det gælder om at få taget billederne, mens sneen endnu er uberørt. Kun fuglene og en enkelt kat havde sat spor i den lette frostsne denne morgen. Sneen havde lagte sig på på toppen af hække og buske samt på staudetoppe og græsser, som bøjede sig yndefuldt under vægten af sneen. Havedammen var frosset til og dannede en rolig grålig baggrund for de snepudrede gyldne græsser.

Vejret gav efterfølgende lyst til en god tur langs Skive å, hvor rimtågen lå som en dyne ud over hele ådalen. Når vejret er sådan, fremstår landskabet som en tegning. Det gav inspiration til at gå i gang med penslen for at få indfanget stemningen.

 

Similar Posts

Skriv et svar